Nyt firma til at vaske trapper

Vi har skiftet fra Byens Service til Racoon. Efter 7 år med samme firma er det tid til at prøve et nyt vaskekoncept. Vi håber, at det nye firma er bedre til at pleje linoleum samt rengøre det.

Vi fik grundrenset trapperne i januar 2021, men de så allerede triste og beskidte ud igen 6 måneder efter. Det viste en hurtig aftørring af et trin tydeligt. Racoon skifter klud på hver etage, og vi har aftalt med dem, at de bruger korrekt plejemiddel.

Der er flere steder, hvor linoleummet er slidt og ødelagt, og vi er i gang med at indhente priser på udskiftning.